Qasigiannguit Distrikt har været beboet siden de første mennesker indvandrede til Grønland for 4500 år siden.

Området omkring den nuværende by Qasigiannguit har ikke været beboet før anlæggelsen af kolonien. Fangstforholdene har ikke givet anledning der til.

Først fra omlægningen til fiskeri – og særligt efter lokalisering af rejefelter i Diskobugten efter 2. verdenskrig gik udviklingen af et bysamfund i gang.

Rejeproduktion startede som udendørs kogning og pilning i handelens ældste lagerbygning. Omkring kolonitidsbygningerne opførtes snart efter en fabrikskaj til rejekutterne og en ny og moderne rejefabrik, hvorfra rejer fra Diskobugten blev forarbejdet og eksporteret til hele verden. Produktionen fra Rejefabrikken i Qasigiannguit repræsenterede en betydelig del af Grønlands samlede eksport af rejer i de årtier.

I fabrikkens tidlige år tilkaldtes arbejdskraft, som blev indkvarterede i barakker, mens de tilrejsende fiskere bosatte sig i privat opførte småhuse i bunden af bugten i sæsonen. Men med en kraftig tilflytning udviklede byen sig nærmest eksplosivt i 1960-70’erne, og byens boligkvarterer udbyggedes i disse år.

På grund af omprioriteringer i produktionssektoren lukkede fabrikken i 1999. Nedlukning af rejeproduktionen medførte en tilbagegang for byen inkl. en mærkbar fraflytning. Fabriksanlægget blev fjernet med undtagelse af stålpakhuset mod øst. Fundamenter og flisebelægningen fra til det gamle rejefabriksanlæg ses dog stadig i området over den gamle fabrikskaj.

I dag benyttes området primært af jollefiskere og kommunen har opført et jollereparationsværksted på stedet.

Den nuværende fiskefabrik åbnede senere på Quilik, hvilket har skabt nye arbejdspladser.