I Qasigiannguit ses flere kvarterer med ens ældre typehuse – f. eks kvarteret på Margrethevej og kvarteret nedenfor langs Quikoq. Typehusene er de såkaldte GTO-typehuse eller boligstøttehuse. GTO står for Grønlandsk Tekniske Organisation, og organisationen afløste KGH’s/ Den Kongelige Grønlandskes handels arkitektkontor ved bl.a. planlægning og udførelse af vejanlæg og opførelse boligkvarterer i de grønlandske byer og større bygder.

GTO-typehuse omfatter forskellige typer af en- og tofamilie flerrums boliger. GTO havde ansvaret for opførslen af husene og borgerne søgte særlige boligstøttelån til opførelsen.

”Boligstøttehusene” blev opført som særlige kvarterer i byerne i hele Grønland i stor stil i 1960’erne, som følge af befolkningstilvæksten i forlængelse af industrialiseringen og centraliseringspolitikken.

En forbedring af boligforholdene som en opdæmning mod spredningen af tuberkulose har også været en vigtig faktor i ordningen.

Boligkvartererne blev planlagt uden byggemodning, boligerne var uden indlagt vand og med kloset og kulfyr. Der opførtes vandtaphuse, hvor befolkningen kunne hente vand. Toiletspande blev håndteret af den såkaldte natrenovation.

I Qasigiannguit var det blandt andet tilflyttere og medarbejdere på rejefabrikken, som søgte boligstøtte til privathuse.

I årtierne efter er de fleste boligstøttelån afviklede og ejerne har ombygget deres huse til at have vandtank med vandtilkørsel og oliefyr.

Kvartererne er typiske for deres farverige rækker af småhuse og ofte placeret med god udsigt til havet, og på grund af beliggenheden hører kvartererne i de større byer i Grønland i dag til attraktive områder, hvor husene sammenlægges eller udbygges, og moderniseres med indlagt vand og kloaktilslutning.